Russiske børnesangstemmer på Teglholmen


Medarbejderne på Teglholmen kunne mandag indtage frokosten til tonerne af et russisk børnekor, der gav koncert i kantinen. Telebesøget var kommet i stand gennem Werner Knudsen, der udover at være webmaster for Tele Danmarks hjemmeside selv er far til to sangglade børn.

Koret, der tæller 32 børn i alderen 10 til 13 år, er tilknyttet musikkonservatoriet i Skt. Petersborg og besøger i øjeblikket det danske korservatoriums børnekor. Inden koncerten havde de unge korsangere fået en børnevenlig orientering om den danske televerden via tolk. Der var bl.a. MiniCall bippere og en præsentation af Konservatoriets egen hjemmeside på programmet. Børnene rejser hjem igen torsdag efter en uges Danmarks-besøg med flere skole- og kirkekoncerter.

bi


@spekt Online 14. januar 1998